På denne side finder du statistikker og anden dokumentation for vores udfordring.

Hvordan får vi flere gæster til at elske Vejle?

Vejle er Danmarks 2. største konferenceby og 5. største handelsby og har længe arbejdet på at styrke den position. Det sker bl.a. ved at gøre Vejle midtby til et spændende og dynamisk bycenter med et pulserende bymiljø, spændende oplevelser og et attraktivt handelsmiljø for borgere og besøgende.

Kom med din idé 

140.000 går gennem Vejle gågade hver uge. Det viser en trackinganalyse af besøgende i Vejles gågade. De besøgende er især karakteriseret som et købekraftigt publikum. Vejle er derfor en god investering, når butikskæder skal vælge nye byer at positionere sig i.

Kom med din idé

 

2.800

Så mange offentlige parkeringspladser har vi i Vejle Midtby, på og inden for Cityringen. Elektroniske P-tavler viser, hvor der er ledige pladser.

Ferieturismen domineres af børnefamilier fra hele Europa, som vælger at bo i Vejle, når Legoland, Lalandia og Givskud Zoo besøges. En ny turismeform er vokset frem indenfor sundhed og velvære. Vejle har potentiale til at blive Danmarks førende destination inden for dette felt. Oplevelserne strækker sig fra eksklusiv spa/wellness til oplevelser i Vejles natur.

Hotelovernatning, shopping i bymidten, frokost på restaurant og afstressende wellness-behandling. Mulighederne er mange, når turister gæster Vejle. I rapporten ’Turismens økonomiske betydning i Vejle Kommune’ opgøres turisternes samlede 2009-forbrug i Vejle Kommune til 1.589 mia. kr. Vejle skiller sig ud ved et særligt højt forbrug fra forretningsturisme.

Vidste du, at erhvervsturister bruger op mod 2.000 kr. i døgnet - næsten fire gange så meget som en almindelig turist. Turismen skaber 2.049 årsværk i Vejle, hvilket svarer til 4 pct. af kommunens samlede beskæftigelse.